Kategori: Mad

Jeg kører på min cykel på Istedgade, drejer ned af Oehlenschlægersgade og stopper, da jeg ser LisB stå og vinke. Godt hun stod der, for ellers havde jeg aldrig set restauranten pga en meget anonym facade. Men nu stod jeg så der, foran konceptrestauranten “Simple RAW”.
Jeg forstår mig egentlig ikke på deres produkt; En ting er, at spise økologisk, men en anden ting er, at være vegetar og når de så begynder blande de to ting sammen og endda tilføjer det dogme, at maden ikke må varmes – ja så fatter jeg sgu ikke så meget af det hele mere.
Dette betyder dog ikke, at man ikke bør give det en chance. “Face your enemy” som det hedder.
Jeg var altså ude i en empirisk undersøgelse af et koncept, som jeg helt grundlæggende ikke mener burde have sin gang på jord.
Jeg fattede mod og gik ind.

Det første der mødte mig da jeg trådte ind af døren var, enhver snedkersvends drømmescenario; Et fuldkommen gennemført trælandskab af borde, stole og disk. Alt var lavet i “ægte” træ og sikkert økologisk, hvis man da kan få sådan noget..?

Vi satte os ved disken da det var det eneste sted, hvor der var plads. Men det var egentlig også der jeg tror man sad bedst, da man ellers skulle sidde i skrædderstilling med sin tallerken i skødet.
Vi bestilte vores mad.
Vi fik først vores drikkelse. LisB fik en æble, ingefær og hindbærjuice og jeg fik en kiwi, banan og æblesmoothie. Her kan man ikke få sig en sodavand eller for den sags skyld øl og vin, men det er accepteret, når nu deres juice og smoothies er så lækre som de er. Jeg var ihvertfald solgt.
Mens jeg sad og nød min juice og ventede på hovedretten opdagede jeg pludselig, at jeg var den eneste mandlige gæst på restauranten! Der sad kun enlige piger eller venindepar. Da angsten begyndte at pible frem af sprækkerne, kom der heldigvis en mand ind. Han skulle have sig en raw food-kage og da ekspedienten spurgte om han skulle have en pose til den, kunne han stolt vise sin lille taske frem som han havde hængende over skulderen.
En fin lille taske som passede perfekt til den lille kage, da der stod økologi med spraglede farver over det hele. Han gik igen og jeg måtte igen indfinde mig med, at være ene hane i flokken.
Så kom hovedretten… Jeg var meget imponeret!
Retten bestod af squashpasta i pesto (kun lavet at squash, men skåret ud som pasta), linsebøf, nøddebrød og lidt tomat. Det var intet mindre end genialt. Jeg savnede på ingen måder mit elskede kød. Jeg kunne ikke spise op – og det havde jeg sgu ikke regnet med. Det blev dog desværre en smule kvalmende mod slutningen pga de store mængder olie og nødder.

Vi sluttede af en med “cheese cake”. Den var lavet af en masse spændende frugter og valnød. Den havde en lidt speciel klæbrig konsistens. Kagen blev også lidt for meget til sidst, men smagen var fantastisk!

Jeg sagde pænt farvel til “øko-feministerne”, tog min cykelhjelm på og slingrede propfyldt af sted mod Amager.
Peace, Love and Food!

Jeg har lige været en uge i Bremen i Tyskland, for at besøge min gamle barndomsven.

Bremen er en utrolig flot by som desværre alt for få danskere har besøgt. “Die Leute” i Bremen ser rent faktisk så sjældent danskere, at de tror vi er hollændere når de hører os tale dansk (og for den sags skyld når vi taler tysk med vores smukke accent).


Jeg har valgt at bygge dette indlæg op via de kulinariske oplevelser jeg fik i ugens løb. Dette valg fordi en af de ting jeg havde glædet mig rigtig meget til, var at indtage deres mange lækre pølser:-). Og ja, tyskland er “King of Wursts”…og lad mig sige det således: Jeg gik helt amok i pølsehimlen! – men der kom dog også lidt andet en pølser på tallerknerne…

Dag1: På Hamborg station mødte jeg min første Wurst. I en lille bod indtog jeg en næsten dansk HotDog. Tyskerne har dog endnu ikke helt adopteret remuladen, men de er dog godt på vej. Man kan rent faktisk købe dansk remulade i supermarkederne. Det var en “skøn” pølse uden skind…ja sikkert en fra glas 🙂

Dag2 (lørdag): Friske Spargel med smørsovs, Schnitzel og hvide kartofler. I tre uger om året er der friske asparges overalt i Tyskland. Og det var heldigvis i den periode hvor jeg var der. Jeg elsker asparges så dette skulle selvfølgelig prøves. Det var superlækkert og den Schnitzel vi fik, var intet mindre end perfekt tilberedt, og sammen med de store friske hvis asparges havde vi her at gøre med et eminent måltid.

Dag2 (aften): kl 23 så jeg mig selv løbe forvirret rundt i de bremenske gader. Vi var havnet mit i en gadefest. Og jeg var sulten så jeg løb derfor forvirret rundt efter en Carry Wurst. Carry Wurst er mit absolutte foretrukne og jeg havde endnu ikke fået sådan en…Efter 30 minutters desperat søgning måtte jeg opgive…Hvad sker der med den tyske ungdom? hvorfor er der ikke Carry Wurst overalt i nattelivet!? Jeg måtte nøjes med en tysk kebab…Den var nu heller ikke så ringe endda (og der var sauerkraut i så lidt tysk-lokalt var det)

Dag3: Tyskerne elsker Loppemarkeder. Ikke bare som glade købere, men mange almindelige tyskere laver også deres egne boder og krejler til den store guldmedalje…lige efter mit hjerte.

Endnu en gang måtte jeg opgive at få mig en Carry Wurst. Madboderne reklamerede endda med det, men havde udsolgt…Jeg må altså konkludere at tyskerne vælter Carry Wurst i sig om dagtimerne, men gider det ikke i nattelivet.

Min ven kunne dog nu fornemme min begyndende Carry-Wurst-depression, og derfor guidede han man derfor målrettet hen mod centralstationen. Uden for stationen dumpede jeg direkte ned i KødHimlen. Disse små madboder havde alle afskygninger af svinekød. Frikadeller, Schnitzel, kyllingebryst, Skinke og selvfølgelig pølser. Det smukke var at alt kød var lagnet op i ruden som var man hos bageren.

Her fik jeg min Carry Wurst…En skøn ro bredte sig omkring os, mens vi gumlede i den tyske klassiker. En ro som forsvandt i samme øjeblik jeg havde slugt den sidste bid. Jeg ville egentlig helst have haft en runde mere, men havde også lyst til at prøve den smukke delle som lå og kiggede på mig i vinduet. Jeg pegede min delle ud og kødmutter langede den over disken…mmm for 1,70 euro hånddelle! Perfekt.

Dag4 (mandag): Vi havde i dag planlagt en køretur til en kæmpe musikbutik. Og jeg mener virkelig KÆMPE! ”Musik Produktiv” – som var butikkens navn – er på størrelse med et storcenter (eller i hvert fald som en Føtex eller Bilka). Der var afdelinger på størrelse med en almindelig stor forretning kun med keyboards og på samme måde var der afdelinger for DJ udstyr, Guitar og trommer. De havde endda en store professionel indendørs scene som dem man ser til byfester – dedikeret til PA anlæg…vildt! Det var en helt speciel oplevelse, og jeg havde lyst til at købe det hele. Men jeg holdt mig heldigvis på måtten og købte – næsten – kun det jeg havde besluttet mig for hjemmefra. Musikbutikken havde selvfølgelig sin egen lille restaurant, så her fik vi os en sandwich. Om aftenen lavede vi Bruchetta.

dag5: Jeg var forkølet denne dag. Jeg var ikke meget værd. Jeg brugte en hel stang snotklude på bare en dag. Min kammerat lavede lækker hjemmelavet pizza til mig om aftenen så det var bare skønt.

dag6 (onsdag): Supper lækkert vejr. Vi fandt en dejlig gaderestaurant hvor vi kunne sidde udenfor og få en pastaret. Jeg var dog stadigvæk forkølet, så om aftenen blev der lavet en tyrkisk Kylling/tomat suppe til mig. Denne ret skulle efter sigende være verdens bedste mod forkølelse.

dag7: Suppen hjalp faktisk lidt på min forkølelse. I hvert fald havde jeg nu fået det bedre. Derfor begyndte min Carry Wurst trang også at melde sig påny. Men først stod det dog på park og sø tur i Bremen. Bremen har det smukkeste område med parker og søsystemer. Vi slog os ned ved en stor sø som også havde en badestrand som de lokale benyttede. Det var 25 grader så der var faktisk enkelte unge mennesker som badede. I stedet for at bade fandt vi en lille pølsekiosk og fik serveret et par Carry Wursts. Ahhh…livet er skønt!

dag8: Sidste dag i Bremen, og inden jeg skulle hjem mod Danmark skulle jeg selvfølgelig provianterer. I et stort REAL supermarked købte jeg lækre pølser på glas, samt en rigtig god karry. Hermed var er jeg klar til en Carry Wurst Party i DK 🙂

På hjemturen kørte vi ind på en motorvejsrestaurant hvor vi fik os en “Güry mit Krautsalat”, hvilket blev mit sidste måltid på min tysklandstur. Jeg kan huske jeg efter dette måltid fik en utrolig trang til grøn frisk salat 🙂 Det var dog også det første jeg indtog da jeg kom hjem til Danmark. Og Lisbeth fik endda overtalt mig til at vi skulle bestille vores første “Aarstidernes kurv”.