Jeg blev pga en ven på Facebook, opmærksom på dagens coronatal: 1066 smittede i Danmark. Dette er intet mindre end et fantastisk tal! Jeg har ikke fulgt med de sidste par dage, så har ingen idé om hvor vidt det er højere eller lavere end i går, men det fantastiske ligger i de stærke symboler der er i dette tal.
Hvis vi splittet tallet op i to, så har vi 10 og 66.
Lad os starte med 10, eller vi må hellere kalde det “Angel number 10”. 10 er et af de bedste tal der findes. “Angel number 10 could be a sign that something will soon be coming into your experience that will bring order and solutions to your problems” – Kilde: https://thesecretofthetarot.com/angel-number-10/ Og så til 66. Umiddelbart kunne man godt tænke det var et ondt tal, men det er det bestemt ikke “Symbol Nr 66”: “The Human Being in the Perfect Thought Climate” – Kilde: https://www.martinus.dk/en/martinus-symbols/symbol-overview2/symbol-66/
Jeg tænker det tegner virkelig godt! Måske regeringen skulle tage at læse med her, så ville de sikkert se langt mere positivt på fremtiden 😜
Andrea har en bog som hedder “Ole og Ellen kører”. Hun har været meget glad for denne bog, og en af Ole og Ellens udskejelser er at køre i sæbekassebil.
For et par måneder siden sagde Andrea at hun ønskede sig en sæbekassebil. Og når en lille pige anno 2020 ønsker sig en sæbekassebil, så spidser man altså ører 🙂
Vi nævnte Andreas ønske for min far, og jeg kunne godt fornemme, at han også var ret vild med det ønske, men jeg kunne jo også fornemme en smule tilbageholdenhed, da det jo er en gave som kræver lidt mere, end bare at gå ned i Fætter BR og købe en talende bamse. Andrea blev i tiden efter ofte spurgt hvad hun ønskede sig til sin tre års fødseldag, og flere gange blev sæbekassebilen nævnt igen.
Dagen oprandt hvor Andrea havde tre års fødseldag, og se så hvad der stod farmor og farfars bil 🙂
Andrea er vild med sin sæbekassebil, og udtaler til martinhansjensen.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før samtlige toddlers drøner rundt i sæbekassebiler på de danske villaveje! 🙂
Dette blogindlæg handler om hvordan vores mindste pige har fået granulomer og formentlig aluminiumsallergi (med medfølgende voldsom kløe) pga børnevaccinationen.
Jeg vil gerne dele en sygdomshistorie her fra vores lille hjem. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for at dele ud af den slags private ting, men fordi jeg tror det kan være nyttig viden for andre familier med børn i vaccinationsalderen.
Andrea på snart tre år, har i de sidste to år været plaget af voldsom kløe på begge sine lår. Det er meget ubehageligt for Andrea. Hun klør sig ofte til blods på lårene. Kløen bliver meget voldsom når hun er syg, frustreret eller ked af det, men klør sig dog også i almindelighed. Andrea har små knuder under huden, der er lidt pigmentfejl og hårene er mørke i områderne hvor hun klør sig. Vi er pt. ved at undersøge hvorvidt Andrea også har problemer ved indtagelse af særlige fødevarer.
Forløbet har været således: Umiddelbart efter første vaccination i 2017 kunne vi mærke buler under hendes hud, der hvor hun var blevet stukket på lårene. Dette forklarede vores læge var helt normalt, og at det hurtigt ville gå væk. Medio 2018 begyndte Andrea at klø sig mere og mere på lårene, og vi blev derfor mere OBS på det. Vi forsøgte at smøre med ”Kraes baby balm” og forskellige andre harmløse produkter. Imellem jul og nytår 2018 og i starten af 2019 var Andrea ofte syg, og kløen på lårene voldsomt intensiveret. Vi gik til læge i starten af 2019 hvor vi udover at få ordineret penicillin pga. lungebetændelse, også fik ordineret Locoid Creme (binyrebarkhormon), som vores læge mente kunne hjælpe mod den eksem hun troede var grunden til den voldsomme kløe. I tiden efter smurte vi med Locoid, når Andrea havde de største problemer med lårene. Det har hjulpet lidt i øjeblikket, men aldrig løst det.
Jeg har de sidste to år søgt rigtig mange gange på Google for at finde ud af hvad det var der skete med Andreas lår. Alle hits har bare endt i forklaringer som pegede mod almindelig eksem. Men for fire måneder siden gravede jeg et spadestik dybere, og denne denne gang fandt jeg frem til www.videncenterforallergi.dk og deres artikler gav mig pludselig to nye ord i mit ordforråd: “Granulomer” og “Aluminiumsallergi”. Og lige så snart jeg begyndte at søge med disse ord på internettet, så dukkede der pludselig mange historier op om børn med præcis de samme symptomer som Andrea. På mange af siderne er det forklaret at den aluminium der findes i børnevacinationen, kan fremprovokere granulomer (små knuder) og aluminiumsallergi hos barnet. Det altså en almindelig kendt bivirkning, hos dem som beskæftiger sig med vaccinationer, at aluminium i børnevaccinationen kan fremprovokere aluminiumsallergi og ubehagelig, vedvarende, kløe.
Som ansvarlig forældre, stiller man så selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet have aluminium i børnevaccinationer?
Og man skal ikke søge meget på internettet for at finde svar: "Aluminium stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft".
Så ja, det er jo nok en god ide at have aluminium i vaccinerne, men faktum er, at der er stor forskel på hvor meget aluminium de forskellige lande har i deres børnevaccinationsprogrammer, og Danmark er et af de lande, som historisk har haft et højt indhold af aluminium.
Jeg gik straks til læge med Andrea, og her sagde jeg næsten ordret: “Jeg har læst lidt om det på nettet, og det virker til at Andrea har fået granulomer på sine lår pga. de børnevaccinationer hun har fået”. Lægen mærker kort på Andreas lår og konstaterer: “Ja, hun har granulomer – det er en kendt bivirkning ved vaccination”. Og dette kom jo, med min nye viden, ikke bag på mig, jeg synes bare det var lidt pudsigt, at det var så nemt at konstatere, da de andre læger jo ikke havde nævnt noget om dette (den manglende viden hos lægerne er også beskrevet her). Lægen forklarede videre at vi kunne søge om patienterstatning for disse granulomer og den svie og smerte der følger med. Andrea har formentlig også fået aluminiumsallergi i denne anledning, men det vil kræve en lappetest, hvor Andrea skal gå med aluminium på sin hud i et til to døgn, for at få det konstateret 100%, og det har vi ikke haft den store lyst til. Det gør ikke nogen forskel på vores dagligdag, eller på erstatningen, om hun har fået konstateret aluminiumsallergi eller ej. Vi går egentlig bare ud fra at hun har det, da det er mest normalt med hendes sygdomshistorie.
Da jeg kom hjem fra lægen gik jeg ind på pebl.dk (patienterstatning) og udfyldte de mange informationer. Vi ventede et par måneder på svar, og for et par uger siden fik vi så svar på vores sag: “Vi anerkender vaccinationsskaden og tilkender erstatning”. Det er ikke noget enormt beløb Andrea får i erstatning, men det er da bestemt et fint tilskud til hendes børneopsparing. Det vigtigste er egentlig at vi har fået anerkendt, at det netop er vaccinationerne som er grunden til hendes voldsomme kløe.
Det skal her siges at vi bestemt ikke fortryder vi har vaccineret Andrea, og vi vil da også fortsætte vaccinationsprogrammet. Det ser heldigvis ud til der for nyligt er sket forbedringer i det danske vaccinationsprogram. Den vaccine der i 2019 vandt udbudsrunden, for de næste fire år, har nemlig et meget lavere indhold af aluminium, og er den samme vaccine som fx bliver brugt i Sverige (netop den vaccine mange bekymrede forældre har efterspurgt de sidste 3-4 år). Den gamle vaccine, DiTeKiPol, som Andrea har fået indeholder 1 mg aluminiumhydroxid. Den nye, som nu bliver rullet ind i vaccinationspgrammet, Pentavac/Tetravac, indeholder kun 0.30 mg. (Pentavac benyttes til de første 3 vacciner, og Tetravac benyttes til “5 års boosteren”)
Slutteligt vil jeg råde dig til at kontakte din læge, hvis du har et barn, som har de samme symptomer som Andrea. Jeg er helt sikker på, der må være en del familier derude, der står med samme problemer. Jeg har selvfølgelig de sidste 3-4 måneder fortalt vores historie til de børnefamilier vi har kontakt til, og i tre tilfælde har forældrene kigget vandtro på mig, og nævnt, at deres barn også klør sig unaturligt voldsomt på låret/lårene…det er tankevækkende… Det ligger mig meget på sinde at sige, at det selvfølgelig er vigtigt du vaccinerer dit barn. Men når du står med din øjesten hos lægen til vaccinationen, så spørg om det er den nye Pentravac/Tetravac-vaccine der bliver brugt, og forklar lægen at han/hun skal stikke langt ind i musklen (dybt intramuskulært), selvom der faktisk også er tvivl om hvorvidt dette gør nogen forskel… Under alle omstændigheder, hvis du konstaterer granulomer, efter vaccinationen, så er det vigtigt at du søger patienterstatning, så vi får samtlige sager frem i lyset. Dermed har Statens Serum Institut større datagrundlag at arbejde videre med.
Heldigvis skal Andrea først vaccineres igen med en “aluminiums-vaccine” (boosteren) om 2-3 år (MFR vaccinationen indholdet ikke aluminium)
UPDATE d. 1. juli 2020 – nyttig viden…
Jeg har fået kontakt med en voksen som lider af præcis det samme som Andrea. Hun gennemførte børnevaccinationsprogrammet som voksen, så hun har ikke levet hele sit liv med de kløende granulomer. Det interessante med hende er jo netop at hun er voksen, og derfor i sagens natur, er langt bedre til at sætte ord på hvad der sker i hendes krop. Hun er gået meget systematisk til værks i sine observationer omkring hvad der påvirker og fremprovokerer hendes kløe på lårene. Og flere af de erfaringer hun har gjort, er meget interessante:
Hun oplever forværring i kløe, ved vejrskift. Dette var helt nyt for mig, men jeg kan egentlig fint følge det i forhold til Andrea.
“No go” madvarer (triggerfood) for hende er: Vandmelon, rosiner, vindruer
Hun undgår så vidt som muligt: aluindpakning, sølvpapir, dåser etc.
Hun er opmærksom på ikke at købe kosmetik med alu – solcreme fx.
Antihistaminer hjælper hende. Fx tager hun antihistaminer, hvis hun ved hun har været til en fest, hvor hun ikke har kunne undgå at spise triggerfood. Det hjælper hende til ikke at kradse sig til blods om natten.
Hun har for flere år siden udskiftet alle de pander og gryder med aluminium i, og dette gav, den gang, en mærkbar forbedring. Hun forklarer at hun ikke har gryder der ikke klæber til en magnet. På aluminiumsgryder klæber en magnet netop ikke. Det skal dog her siges at en magnet heller ikke klæber til rustfrit stål, så det er ikke en helt skudsikker tommelfingerregel. Det vigtigste er at belægninger på gryder og pander er intakte, eller aluminiumen er kapslet ind (en kerne af aluminium).
Hun kan tydeligt mærke forværring ved luftvejsinfektion, blærebetændelse, forkølelse, etc. Hun beskriver det således: “Granulomerne bliver mere “aktive”: varme og ofte lidt tydeligere (hårdere/større) og så klør de bare mere insisterende og bliver ømme på samme tid.”
Granulomerne hos hende er så dybe, at hun ikke kan lindre dem ved at klø.
Hos Andrea er det tydeligt at hendes kløe bliver værre, hvis hun bliver sur, hidsig eller ked af det. Dette fortalte jeg denne voksne kvinde, og hun mente ikke selv hun var hidsig anlagt 🙂 Men kunne godt nikke genkendende til situationen: “jeg kan sagtens se sammenhængen. Mine (granulomer) klør mere, når jeg bliver nervøs og når jeg køler af efter træning”. Super nyttig viden…
En sidste ting der for mig var en rigtig god info, var at hun fortalte at det var virkelig rart, når andre aer på granulomerne når de klør. Dette har jeg efterfølgende prøvet på Andrea, og det er tydeligt at det virker rigtig godt for hende. Dette kan bestemt være et godt råd til andre forældre med børn med denne vaccinationsskade.
Lisbeth havde googlet sig frem til et spændende velgørenheds-juleshow: “Simi Jan samler ind”. Semi Jan havde taget initiativet til dette arrangement hvor alt overskud gik til fattige danske børnefamilier. Det er jo et et fantastisk formål, men hovedårsagen til at vi købte billetterne, var jo nok den underholdning der skulle komme: Motor Mille, Onkel Reje og eventyrteaterets julespil. Underholdning der rammer begge vores piger.
Helt overordnet var det et ret fantastisk arrangement. Lækker økologisk mad, lækre kager fra La Glace, børne kunne pynte deres egne kager (med støtte fra Miki fra Ultra/kagedysten), top motiverede Simi Jan og Bubber, som konferencier, osv, osv.
Og så var der selvfølgeligelig hovedattraktionen (i hvert fald hvis man spørger “far”) Onkel Rejes Heavyshow 🙂 Vi havde fået pladser helt tæt på, så vi fik den fulde oplevelse. Og sjiiiiit Mads Geertsen giver den fuld gas, som “Onkel Reje”. Onkel Reje siger præcis hvad han har lyst til og hvad der falder ham ind, og jeg er ret sikker på en del mødre – og fædre – fik den økologiske æblemost galt i halsen, under showet. Der har helt sikkert været mange familier i Pressens hus, som nok ikke er var helt nede med Onkel Rejses retorik 🙂
Onkel Reje startede med at forklare hvorfor han havde “Heavy Niller” med og ikke Brille: “Brille er blevet indremissionsk, og sidder nu sammen med alle kællingerne og skriver klagebreve”. Så var showet ligesom igang 🙂
Ud over øredøvende høj distortionguitar og hilsner til Satan, bød showet på:
Onkel Reje skyder popcornkanon mod “Heavy Niller” – Børnene strømmer efterfølgende helt tæt på scenen, så de kan samle popkornene op og spise dem, og onkel Reje hjælper dem med at få fat i dem, ved at “feje” dem op med sine sko
Onkel Reje får en frivillig dreng på scenen. Drengen hed noget i retningen af Pietsa, men Reje kaldte ham bare for “Pizza”
Onkel Reje har “Bamse” med på Scenen. Bamse er dog egentlig en Kyllingdukke, med indbygget tissemand, som han sprøjter med ud over børnene (dette lille indslag slutter med at “Bamse” bliver sprængt i luften)
Onkel Reje trækker gulerødder op fra sine underbukser, og fortæller i denne anledning, mens han roder rundt efter gulerødderne: “Ups, det var vist ikke en gulerod jeg fik fat i der”, og får også forklaret et eller andet med at mødrene derude, nok er gode til at finde gulerødder på denne måde
En frivillig drengs sko, bliver tryllet om til en håndfuld rå pølser
Disse pølser får en dreng med som souvenir. Drengen blev voldsomt glad for disse pølser, og begyndte straks at spise dem – Mega heavy! 🙂
Og selvfølgelig kunne man også efterfølgende få taget billeder sammen med Onkel Reje. Det ville mine piger meget gerne. Da Andrea først kom helet tæt på, blev hun dog alligevel lidt intimideret. Onkel Reje sagde ellers til hende, at hun endelig skulle beholde det gule glimmerbånd, hun havde taget med fra hans show, fordi det kunne byttes til rigtig guld – vi hang så på dette glimmerbånd hele eftermiddagen 😉
Og så måtte jeg altså også tage et billede af drengen som fik Onkel Rejes pølser 🙂 Han havde i hvert fald nået at spise 1½ mens han stod i kø og ventede på at få taget billedet med Onkel Reje:
Efter Motor milles show var der selvfølgelig også mulighed for at få taget et selfie 🙂
Tak til Simi Jan og resten af flokken, for et fantastisk juleshow. Der blev forresten under showet indsamlet 134.000 kr ind til Børnesagens Fællesråds julestipendier. Helt fantastisk!
Denne video deles for tiden på de sociale medier, og der bliver grinet hånligt af denne far, som overhovedet ikke har styr på fx sine fire børns fødseldage. Undervejs i videoen bliver moderen klippet ind, og hun svarer uden problemer på spørgsmål som fx hvad hedder pigernes læge, deres fødselsdage, etc. Videoen stopper med at “Worlds Best” bliver streget ud – implicit han er verdens værste far.
Jeg bliver altså en smule provokeret. Den her far, er VERDENS BEDSTE FAR for sine piger. Han elsker dem mindst lige så meget som moderen.
Det handler i bund og grund om at han bare har styr på sine prioriteringer! Han har forlængst gennemskuet at hustruen (moderen) har helt styr på den del af familielivet, så derfor behøver han ikke at bryde sin hjerne med det. Men prøv i stedet at spørge ham:
Hvad bruger familien af strøm om året?
Hvornår skal bilen til service?
Hvilke NFL hold holder pigerne med?
Hvilket teleselskab har pigerne – og hvad taler de ca for om måneden?
Hvor gammel er familiens plæneklipper?
Hvilken watt bruger deres spots i køkkenet?
etc, etc
Det er jo præcist sådan det skal være. De to sammen er det perfekt match. Moderen er en halvbue. Faderen er en halvbue. Til sammen danner de en smuk cirkel, som deres børn kan have en fantastisk opvækst i.
Der er lige noget der er gået op for mig! Noget af det værste du kan gøre mod miljøet er at træne! Du skal ikke løbe, cykle eller lave andre meningsløse fysiske udskejelser. Hvis du er meget fysisk aktiv, har du brug for mere energi. Og hvordan får du mere energi? Ja, ved at spise mere mad! Og vi ved jo alle, at fødevareproduktion koster dyrt i CO2 regnskabet. Derfor er mit råd, at bliver under dynen så længe som muligt, og så vidt som muligt forsøge at undgå fysisk aktivitet – specielt i din ferie, hvor du netop har muligheden for at lave så lidt som muligt.
Den 24. april i år begravede vi min kære mormor. Dette fik sat gang i et projekt jeg har haft liggende “i skuffen” i mange år. Jeg tror faktisk jeg ubevidst har ladet projektet ligge, til både min morfar og mormor var gået bort. Min morfar gik bort i 2016.
En sommerdag I 2010 besøgte Lisbeth og jeg min mormor og morfar, i Faxe, som vi så ofte har gjort. Denne dag var dog lidt anderledes. Jeg havde nemlig taget videokamera og lydudstyr med. Jeg havde fået lov til at interviewe min mormor og morfar…eller rettere: min mormor var bestemt ikke interesseret i at blive interviewet for rullende kamera, men det lykkedes heldigvis alligevel 😉
Interviewet er helt sikkert mest interessant for familiemedlemmer, men hvis du vil høre om det midtsjællandske landbrugsliv i det 20. århundrede – samt en lang række sjove/interessante anekdoter – så er dette interview bestemt et kig værd.
Hver eneste dag cykler forbi det største kryds ved Amagerbrogade. Både om morgene og eftermiddagen. Jeg undres tit over de mange bænke som altid står tomme i det kryds. Jeg har faktisk aldrig set en eneste person sidde på de bænke. Hvad koster sådan en bænk!? Hvem har besluttet de skal stå der? Man undres 😉
Det er angstprovokerende, når man pludselig hører personalet i vuggestuen sige: “Vi har snakket om det på vores personalemøde, og vi mener måske det kan være det rigtige tidspunkt, at forsøge at gøre Andrea blefri”. Andrea er kun lige blevet 2 år (28/2), og det er altså en del tidligere, at arbejde målrettet på at gøre hende blefri, end jeg lige havde forestillet mig. Men når uddannede pædagoger ved deres fulde fem, mener der skal handles nu, så siger man sgu ikke nej 🙂 Udtalelsen fra personalet lå heldigvis op til “kristi himmelfartsferien”, så vi havde faktisk nogle dage, hvor vi ikke havde kalenderen fyldt fuldstændigt op. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer – det tror jeg egentlig heller ikke Andrea vil være interesseret i at kunne læse når hun bliver stor 🙂 jeg vil blot konstatere at der var gang i hytten de første 3-4 blefrie dage 😉 Det gik dog ret hurtigt op for os, at det pædagogiske personale havde fuldstændig ret. Andrea var klar, men det ændrer jo ikke ved, at hun ikke bare sådan bliver blefri fra dag til dag. Her en lille uge efter, sover hun selvfølgelig stadigvæk med ble, men al hendes vågne tid, er uden ble. Og hun har de sidste par dage, op til flere gange selv fortalt at hun enten skulle nr 1 eller nr 2, og så efterfølgende nået på toilettet. I morges afmonterede jeg endda en tør ble. Det er aldrig sket før efter en hel nat. Man bliver sgu så stolt, og jeg tænker det nu blot handler om uger eller måneder, før hun er fuldstændig blefri. Det er ret vildt. Men det skal altså igen siges, at vi på ingen måder havde sprunget ud i det, hvis det ikke havde været for personalet i vuggestuen. I morges da jeg afleverede i vuggestuen, nævnte jeg for en af Andreas skønne pædagoger, at det altså var ret godt set, at det var nu det skulle være. Pædagogens tørre kommentar var: “Jamen, det er jo vores job”. Og ja, det har hun jo nok ret i, men det betyder ikke, at rosen ikke er på sin plads 🙂 Og jeg tror bestemt ikke det er alle pædagoger og vuggestuer, som har det overblik, eller modet til at kaste sig ud i så tidligt et blefri-projekt, selvom barnet jo faktisk har udvist synlige tegn.
Tak til alle jer fantastiske pædagoger, som gør jeres arbejde så godt – særligt jer på corneliusmindevej.
Jeg har en lille bunke “nanosvampe” liggende i vores rengøringsskab, som jeg en gang fik af et vennepar som har en webshop. Jeg glemmer desværre fra tid til anden at bruge dem, men når jeg kommer til at tænke på dem, bliver jeg altid voldsomt begejstrede over hvor effektive de er. Og hver gang jeg har brugt dem har jeg tænkt på, at jeg burde få lavet en video, hvor jeg viser hvor effektive de er. Den svamp er godt nok en hver børnefamilies bedste ven – særligt når det handler om fx at få touch og maling af spisebordet 🙂 Her forleden fik jeg endelig taget mig sammen og optaget en lille video. Det er altså ret vildt at svampen kan klare børnenes “uheldige” penselstrøg så nemt – kun med vand som drivmiddel. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvad det er i svampen, der gør at den er så effektiv – ud over at det jo er NANO 🙂 – men effektiv er den, og de er ikke en gang særlig dyre.
Her forleden udgav Jyllandsposten en kronik, hvor skribenten bl.a. skriver: “Jeg mener, at voksne skal undgå at skærme børn af for bandeord og hårdt sprog af frygt for, at det grimme sprog besudler deres sjæle og forurener deres væsen. Tværtimod er det sundt, at børn præsenteres for de provokerende sider af sproget.”
Jeg synes det var et rigtig interessant indslag i debatten, og jeg er langt hen af vejen enig med skribenten. Vi skal passe på ikke at lave en fuldkommen afskærmning overfor vores børn, når det kommer til grimme ord – for det er en umulig opgave. Måske kan vi afskærme dem når vi er alene sammen med dem, men når de er på egen hånd, hvad enten det er på Youtube eller sammen med vennerne, så vil de uundgåeligt blive konfronteret med grimme ord. Jeg tror det er langt mere vigtigt at lære vores unger, at der er forskel på situationer. Og i særlige situationer kan det være accepteret at bruge grimme ord. Skribenten i kronikken har et eksempel på, at det på fan-tribunen til en fodboldkamp, kan være ok at råbe nogle grimme ord, men at man jo nok ikke skal bringe disse ord med til skole/hjem-samtalen. Det kan jeg jo kun være enig med ham i 😉
Alle forældre har dette tema tæt inde på livet, men jeg står alligevel i en lidt særlig situation med min store pige. Jeg har jo igennem hele mit liv skrevet og udgivet en række sange, og det er bestemt ikke alle mine sange, som vil modtage rosende ord i den “frederiksbergske-spelt-mødregruppe”. Ja, flere af mine sange har faktisk fået mærkatet “EXPLICIT” på Spotify. Min store pige har altid været ret glad for mine sange, men jeg har være lidt betænkelig ved at spille de mest voldsomme af mine sange, men det er selvfølgelig netop dem som hun er gladest for 🙂 Hendes yndlingssang er “Fem flade lussinger”.
Og flere gange har jeg hørt hende synge med på “Fuck dig, dæk dig, fjern dig, træk dig”. Og hun kigger gerne på mig med et lumsk blik og siger: “du synger fuck?!”. Hun er heldigvis ikke gammel nok til at forstå denne sætning i sangen:
“Hør hov unge mand, hvordan er det de kør’ i trafikken? Årtier siden du har fået noget på pikken”
(det sidste voldsomt grimme ord har jeg censureret ud med et biiip i indspilningen, men det er nok kun små børn som ikke fanger hvad det egentlig er jeg siger/mener.)
Hver gang Amanda har kommenteret mit sprogbrug i mine sange, har jeg svaret hende noget i retning af: “i musik må man nogen gange gerne synge nogle grimme ord, for at understrege en følelse eller de ting man gerne vil sige”. Jeg er ikke sikker på, at hun helt forstår pointen, men tror faktisk hun begynder at få en fornemmelse af, at man i enkelte særlige situationer godt kan sige grimme ord, men at det i andre tilfælde ikke er ok. Vi går jo ikke rundt herhjemme og siger “fuck”, og vi fortælle jo også vores store pige, at hun skal stoppe, hvis hun bruger grimme ord i en unødvendig situation. Og i denne sammenhæng kommer jeg til at tænke på en fantastisk sang med Hr. Skæg, som min pige har været vild med siden hun var helt lille – og forældrene har da også været ret vild med den 😉 Jeg synes Hr. Skæg understreger mange af de samme pointer, som mig (og skribenten fra Jyllandsposten):
Og hvis man er i tvivl om sin børneopdragelse, skal man bare spørge HR Skæg – han har ALTID ret! 🙂
