Kategori: Arbejde

Online synkron undervisning

I disse coronatider, er der nok mange som overvejer muligheden for at undervise eller holde møder på distancen. Jeg har de sidste mange år brugt en del tid på online synkron undervisning, og derfor tænker jeg det må være på sin plads at jeg giver lidt af mine erfaringer videre.

Nu kalder jeg det Online synkron undervisning, men kært barn har mange navne, og du kender det måske som webinare, online møder, virtuel klasselokale, eller web konference. Underordnet hvad du kalder det, så handler det grundlæggende om at en underviser/mødeleder, gennemfører et online synkront møde for deltagere, placeret på forskellige lokationer. Synkron betyder, at det foregår på samme tid (Antonymet til synkron er asynkron, dvs en opgave deltagerne kan arbejde på når de har tid og mulighed).

Der findes rigtig mange forskellige web konferencesystemer på markedet. Måske kender du: Adobe Connect, Skype (for business) Cisco Meetings, SABA meeting, Zoom eller Samepage. Jeg vil ikke her gå ind og anbefale et specifikt system, for du har sikkert igennem dit arbejde eller uddannelsesinstitution allerede adgang til et, og så synes jeg bestemt du skal benytte det. Hvis ikke du har adgang til et konferencesystem, så findes der rigtig mange forskellige konferencesystemerne på nettet, og flere af dem har også en gratisudgave (med forskellige begrænsninger).

Jeg vil i dette blogindlæg komme med nogle genereller råd og anbefalinger som kan hjælpe dig til at gennemføre god online synkron undervisning. De råd og anbefalinger jeg har, er relevante (og mulige) i alle de almindelige konferencesystemer der er på markedet.

Du skal have styr på det tekniske

Du skal selvfølgelig have tjekket at lyd og webcam virker hos dig. Du skal sikre dig der er hul igennem på den internetforbindelse du sidder på. Hvis du har mulighed for at kable direkte op til dit router bør du overveje det. Men WIFI er dog i dag så godt at det formentlig også vil “spille” helt fint. Du skal være sikker på du benytter den bedste browser til dit konferencesystem. Læs producentens anbefalinger og prøv altid af inden du går live. Hvis konferencesystemet har en klient som kan installeres på computeren vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det. Og vigtigst af alt: Dine studerende skal selvfølgelig også have styr på det tekniske. Det er bestemt lettere sagt end gjort. Men som minimum kan du infomere dem om de råd jeg også giver dig: Inden mødestart skal sikre dig at (1) din lyd fungerer, (2) dit internet er stabilt, (3) du bruger den bedste browser, (4) du bør installere klienten på din computer, hvis den findes og (5) log gerne ind et kvarter før tid, så du har mulighed for at tjekke at alt “spiller”.

Gør op med dig selv hvordan du vil benytte voice og webcam

Som udgangspunkt giver det rigtig god mening at du som underviser benytter både voice og webcam. Det vil blive langt mere personligt for dine deltagere, hvis de kan se dig. Men du skal også gøre op med dig selv om du vil have at dine deltagere skal være med på webcam. Der er fordele og ulemper ved webcam. Den største ulempe er at webcam netop er en af de ting som kan volde tekniske problemer, både mht fejl på udstyr, men også mht båndbredden på internettet. Hvis du har op mod 30 deltagere som kører webcam, kan nogle konferencesystemer have svært med at følge med. Der er dog også andre systemet som fint håndtere dette (det kommer også an på hvordan serveren er dimensioneret, men så bliver det lidt nørdet). Du kan eventuelt tage en snak med jeres systemadministrator om hvad du kan forvente. Voice ville jeg nok altid forvente at mine deltagere har aktiveret. Og her er det meget vigtigt at man sikrer sig at de har en rimelig god mikrofon. En dårlig mikrofon kan ødelægge oplevelsen for alle, særligt hvis deltageren ikke er flink til at mute sin lyd, når han/hun ikke taler. Et godt råd til dine deltagere kunne være at de skulle anskaffe sig et headset. De fleste headset i dag, har helt fine mikrofoner.

Dine deltagere skal aktiveres!

Nu bliver det spændende, for dette kan nok godt være lidt nyt for dig. Jeg har i hvert fald oplevet rigtig meget online synkron undervisning, hvor man som deltagere mest af alt bare skulle sidde og lytte på underviseren/mødelederen. DETTE ER DØD VED KØLLE! Der er ikke noget værre, og hvis jeg oplever dette, så ender det ofte med at jeg forvilder mig ind på alle mulige andre websider, som intet har men emnet at gøre.

Jeg har dog også oplevet fantastisk synkrone seancer, og kendetegnet ved dem, er at der har været en ufattelig høj grad af deltageraktivering. De mange konferencesystemer tilbyder en række muligheder for deltageraktivering, og dem SKAL du benytte dig af. Alle systemer har en chat, hvor du kan bede dine deltagere om fx at brainstorme, skrive “tweets”, spørgsmål, eller andre kort indslag. Systemerne giver dig også alle en mulighed for at stille multiple choice spørgsmål. Og det behøver bestemt ikke bare være et “videns-kontrol-spørgsmål”, men kan fint være et undersøgende spørgsmål som fx kan hjælpe dig til at finde frem til hvilke temaer deltagerne er mest interesserede i – så deres svar dermed er med til at bringe undervisningen i den retning energien ligger. Systemerne har også online whitewalls, hvor deltagerne kan tegne, markerer og skrive kollaborativt. Og så har de fleste systemer også en række ikoner/emojis, som du kan opfordrer deltagerne til at benytte aktivt undervejs, eller når du spørger dem om noget.

Når jeg underviser online, så har jeg en tommelfingerregel om at deltagerene som minimum skal aktiveres hvert femte minut. Og det er altså ikke bare et spørgsmål ud i plenum, hvor enkelte af deltagerne så tager “den virtuelle hånd” op, og svarer. Det er selvfølgelig fint nok, men på denne måde vil der jo sidde deltagere som ikke bliver aktiveret i lang tid (fordi de ikke lige nåede at få “den virtuelle hånd” op). Derfor skal du indtænke aktiviteter, som får alle på banen. Og det kunne netop være et multiple choice spørgsmål/undersøgelse, et krav om at skrive noget i chatten, samarbejde på whitewall, chat 2 og 2, eller blot en markering på et billede du har uploadet. Og som du nok kan høre behøver det jo ikke at være en særlig tung tung aktivitet du igangsætter. Det vigtigste er bare at du aktiverer.

Du laver formentlig en eller anden form for læringsplan over det synkrone arrangement du skal gennemføre, og her kan du jo gøre mange forskellige ting for at får overblik over hvor meget du aktiverer deltagerne. Jeg har ofte benyttet mig af et farvekodesystem: Gul aktivitet, Blå aktivitet og Grøn aktivitet
Gul aktivitet: Du gennemfører envejsformidling (dvs noget der max må tage 5 minutter).
Blå aktivitet: Her aktiverer du dine deltagere på den ene eller anden måde
Grøn aktivitet: Her har deltagerne pause

Optag hele seancen

Alle de almindelige konferencesystemer har mulighed for optagelse. Hermed vil dine deltagere kunne gense det hele eller udvalgte temaer. De deltagere der af den ene eller anden grund ikke har kunne deltage i undervisningen, kan hermed også se hvad der er foregået, så de ikke kommer bagud til næste møde.

Benyt break out rooms, hvis dit system tilbyder det

Break out rooms kan være et rigtig nyttigt værktøj, hvis du afholder længere synkrone forløb. Break out rooms betyder at plenum gruppen du ellers undervisere, bliver opdelt i fx fire mindre grupper, hvor de så i de mindre grupper kan diskutere et givent emne. Man kan så fx aftale med deltageren at man efter 15 minutter mødes i plenum igen, og præsenterer gruppens tanker.

Lav dogmer for (eller i samarbejde med) dine deltagere

Hvis du skal afholde mange synkrone forløb med den samme gruppe, så kan det være en rigtig god ide at aftale en række dogmer. De kan fx være:
– Vi benytter altid headset
– Vi forsøger så vidt som muligt ikke at placere web-kameraet i modlys
– Vi forsøger ikke at tale i munden på hinanden
– Vi benytte “digital håndsoprækning”

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Som så meget andet, så er forberedelse afgørende for succes med online synkron undervisning. Afprøv meget gerne at alt teknisk fungerer. Du fx spørge en kollega om han/hun vil teste systemet af sammen med dig. Det er en rigtig god måde at finde ud af muligheder og begrænsninger, og jeg kan anbefale at I sidder på hver jeres lokation, så I får en realistiske oplevelse. Det kunne også være at denne kollega kunne fungere som “medlærer” når du gennemfører dit rigtige forløb. Han/hun kan hjælpe med det tekniske (fx ringe til en deltager som ikke kan få det til at virke (mens du fortsætter undervisningen), og han/hun vil også kunne monitorere chatten, og dermed sikre at ingen vigtige bemærkninger/spørgsmål overses.

Hav altid en plan B klar

Slutteligt er det en rigtig god ide at have en plan B klar, hvis tingene går galt. Sådan er det jo også i almindelig tilstedeværelsesundervising, men der er vi jo nok lidt mere rutinerede, så måske der skal tænkes lidt mere over plan B, når vi kaster os ud i online synkron undervisning. Her er en række punkter du kan overveje:

  • Har du et ekstra headset, hvis dit foretrukne fejler?
  • Hvad gør du når lyd og eventuelt billeder falder ud for en af dine deltagere? Kan deltageren gennemføre ved en anden deltagers PC (hvis han/hun er i nærheden)? eller kan det være en mulighed at deltageren blot deltager via chatten? I sidste ende må deltageren acceptere at han/hun må se den efterfølgende videooptagelse.
  • Hvor lang tid må der gå med store tekniske problemer inden du afbryder undervisningen? En kort pause, hvor du får det til at spille, kan også være en mulighed
  • Hvis dit konferencesystem pludselig bryder helt sammen, kan seancen så gennemføres på en anden platform? Fx Skype, Google Hangouts, telefon, Zoom, etc?

Held og lykke med det. Jeg ved det ikke er særlig lykkelige omstændigheder, der gør at så mange må overveje online synkron undervisning (“Corona krisen”), men forsøg at se positivt på det. Her er en kærkommen lejlighed til at teste en undervisningsmetode af, som rent faktisk kan være rigtig fed, hvis der bliver brugt lidt energi på planlægningen og forberedelserne.

Fregatten Peter Willemoes

Jeg har mange spændende opgaver i forbindelse med mit arbejde på Forsvarsakademiet, men den her er alligevel lidt ud over det sædvandlige.

Vi er i den pædagogiske sektion ved at lave en undersøgelse af læring ombord på søværnets skibe. Hvad er best practice, og hvad er det gode læringsmiljø?

Danmarks største krigsskib – Fregatten Peter Willemoes – har haft de fleste af dens missioner i Mellemøsten, men i den kommende tid sejler den i noget fredeligere farvand, og dette er en kærkommen mulighed for os til at tage med på tur, og få lavet en række interviews af besætningen, med fokus på det gode læringsmiljø om bord.

Turen går fra Odense 2. pinsedag ved 9 tiden, og vi skal så være tre dage til søs – op mod Arktis – vi bliver sat af i Thorshavn.

Et selfiebillede er åbning for dialog

I min omgangkreds ruller vi ofte med øjnene, når vi ser et opstillet selfiebillede på de sociale medier. Vi elsker at hade de “egocentrerede narcissister”, som vi kalder dem. Men her den anden dag, var der noget der slog mig som et lyn! Måske er det disse “narcissister” som har fat i den lange ende. Måske er det faktisk den type mennesker som vi rent faktisk elsker i vores egen omgangskreds/generation? Lad mig forklare…

Hvis du arbejder på kontor, så ved du der findes to typer af kollegaer:

Kollegatype 1:
Den person som går igennem kontorgangen, eller det åbne kontorlandskab, uden at hæve blikket og sige “godmorgen”.

Kollegatype 2:
Den person som går igennem kontorgangen, og lige stikker hovedet ind på hvert kontor, og siger “godmorgen”.

Hvilken type kollega er du mest positiv overfor? Hvilken type giver dig mest energi? Det er nok et retorisk spørgsmål, for jeg er ret sikker på hvad du vil svare, og jeg ved bestemt hvilken type, jeg har det bedst med. Nemlig kollegatype 2. Og måske er du ved at regne ud, hvor der er jeg vil hen, med dette lille indlæg 🙂 Måske er kollegatype 2 meget sammenlignelig med, netop, den “selfietagende narcissist”, vi elsker at hade. Selfiebilledet er hans/hendes måde at sige “godmorgen” til “sine kollegaer” (sit netværk/sine følgere).

Ved at sige godmorgen til kollegaer på kontoret giver man noget af sig selv, man viser sit ansigt, og indbyder dermed til dialog resten af dagen. Selfiebilledet fungerer på samme måde – man giver noget af sig selv, man åbner sig op til verden, og indbyder til dialog.

Så næste gang du ser et selfiebillede på de sociale medier, så lad vær’ med at rulle med øjnene, i foragt, men ta’ i stedet imod det fine tilbud om dialog – måske der ville komme en interessant samtale igang i kommentarsporet 🙂

KH
Martin 🙂

Er du ubevidst inkompetent?

Du har sikkert hørt om de forskellige kompetenceniveauer. De kaldes også læringstadier:

  1. Ubevidst inkompetence
  2. Bevidst inkompetence
  3. Bevidst kompetence
  4. Ubevidst kompetence

Som forklaring til de forskellige stadier, har jeg ofte hørt “cykeleksemplet”: Som helt lille barn bliver du båret rundt, og er ikke bevidst om at man kan flytte sig fra sted til sted på en cykel (Ubevidst inkompetence). Når du bliver lidt ældre lærer du at der er noget der hedder en cykel, og man faktisk kan transportere sig på sådan en, du ved dog at du ikke kan cykle endnu (Bevidst inkompetence). Du bliver ældre, og lærer at cykle, men du skal stadigvæk koncentrere dig, fx når du skal række den ene arm ud, for at give tegn til de andre i trafikken (Bevidst kompetence). Jeg har en datter på 5 år, som netop er i dette stadie 🙂 På et tidspunkt bliver du så god til at cykle, at du ikke behøver at tænke over det. Du kan nynne en sang imens du cykler, og når du skal dreje, slipper du den ene hånd fra styret, og rækker armen ud, helt uden at tænke over det (Ubevidst kompetence).

Jeg har altid set Ubevidst inkompetence, som et meget farligt stadie. Det er ikke farligt, hvis du er i udvikling op mod de andre stadier, men alt for ofte oplever jeg mennesker, som befinder sig meget længe i stadiet “Ubevidst inkompetence”. Det er jo som sådan ikke noget problem, hvis personen ikke er den person som skal tage beslutninger om emnet. Men hvis det fx er en chef, som er ubevist inkompetent inden for et givent og vigtigt emne, så er det problematisk, hvis der skal tages store beslutninger.

Er du ubevidst inkompetent?
Ja, det er du helt sikkert på mange områder. Og du er ikke bevidst om det, det er jo netop præmissen. Nogen skal fortælle dig at “tingen” findes (eller kompetencen mangler), før du kan arbejde dig videre op mod bevidst og ubevidst kompetent. Ja, ofte er det jo nok rigeligt at være bevidst inkompetent, særligt hvis man har nogle medarbejdere/kollegaer som kan hjælpe. Men lad mig spørge igen…:-) Er du ubevidst inkompetent?

Hvis nu jeg stillede dig spørgmålet: “hvad hedder Australiens hovedstad?”, og du fik tre svarmuligheder, tror du så du vil kunne svare rigtigt? Tænk over det. Jeg stiller dig spørgmålet om hovedstaden om et øjeblik, men før du svarer skal du lige gøre op med dig selv, hvor sikker du er på, at du vil kunne svare rigtigt.

OK? Tror du at du kan svare?

Nu kommer spørgmålet: Klik her for at svare

Svarede du mon rigtigt? Hvis du gjorde, og du også var sikker på at du ville kunne svare rigtigt, inden du svarede, så er du kompetent. Men hvis du var sikker på du ville svare rigtigt, men rent faktisk svarede forkert, så er du ubevidst inkompetent.

Og nu sidder du sikkert og hungrer efter hvad det rigtige svar så er. Du får det ikke her, det synes jeg du skal “Google”, for så er der nemlig størst change for, at du rent faktisk kan huske svaret til næste gang, og hermed stige til næste kompetenceniveau 🙂

KH
Martin Hans Jensen

Tilbyder din sygeplejerske online konsultation?

Under et oplæg på OEB Berlin, om Blended learning, stillede jeg spørgsmålet: Hvilke temaer og aktiviteter anbefaler I at man laver henholdsvis i tilstedeværelsesundervisningen og i online perioderne. Jeg var interesseret i at høre hvad oplægsholderne havde af erfaringer på dette område, fordi jeg rigtig ofte får spørgsmålet når jeg taler med vores undervisere ved Forsvarsakademiet. I første omgang svarede en af oplægsholderne, at det primært var debat, dialog og socialisering som fungerede bedst i tilstedeværelsesundervisningen, men en af de andre oplægsholdere kom på banen og forklarede at hun bestemt mente, at man også både kunne debattere og socialisere online. Men påpegede at der selvfølgelig var en udfordring, når det kom til færdighedstræning (fx kan det – online – være svært at lære hvordan man skal sidde rigtigt på en hest for ikke at falde af). Jeg var glad for at hun sagde dette, for det er præcist hvad jeg også fortæller “mine” undervisere. Alt kan i princippet lade sig gøre online – man kan også socialisere. Selvfølgelig er det noget andet end at socialisere ansigt til ansigt, men det er bestemt muligt. Dette kunne jeg skrive meget om, men det jeg vil fokusere på i denne artikel, er en opfølgende kommentar som kom på baggrund af mit spørgsmål. En dansk kvinde rejste sig i plenum og forklarede, at hun arbejdede med uddannelse af sygeplejersker, og at sygeplejersker generelt er meget lidt positive overfor online konsultationer med patienterne. Sygeplejerskerne mener det er svært at udvise omsorg, forståelse og empati online, og at en online konsultation aldrig kan erstatte det fysiske møde. Derfor afholder sygeplejersker kun sjældent online konsultationer, selvom patienterne egentlig er positive overfor at mødes på denne måde.

Det skabte ikke så meget videre debat i lokalet, men jeg synes det var mega interessant, i forlængelse af mit spørgsmål. Hvad er det der ikke kan lade sig gøre online, men som død og pine skal gennemføres i et fysisk møde? Sygeplejersker mener altså at man ikke kan udviser omsorg, forståelse og empati, i en online konsultation. I nogen tilfælde kan jeg fint følge sygeplejerskerne. Hvis man fx skal overbringe resultatet af en positiv kræftprøve, så er det nok en god ide at have patienten fysisk tilstede. Men i enormt mange tilfælde hvor temaet ikke er helt så kritisk, så giver det da virkelig god mening at mødes online. Det er så meget nemmere, billigere og hurtigere for alle parter. Ja, måske kan det i nogen tilfælde endda være en bedre konsultation for patienten. Fx kan det være den mest kompetente sygeplejerske, for netop den sygdom patienten har, som kan tage samtalen. Fx føler patienten sig mere tryg i eget hjem, og dermed får husket flere af detaljerne. Fx kan der være mulighed for at optage samtalen, så patienten efterfølgende kan gense den.

Når man står overfor at skulle tage stilling til hvorvidt noget skal gennemføres online eller fysisk, skal man passe på ikke kun at fokusere på hvad der mistes ved at flytte fra det fysiske til det digitale. Ofte mister man, rigtig nok, noget, men man får også noget andet foræret.

Jeg gik i ugen efter konferencen og tænkte på sygeplejerskernes holdning til online konsultation. Igen, jeg kan godt forstå deres pointer, men jeg havde en lumsk anelse om at der også var noget andet i spil. Nok en ting man måske ikke vil få en sygeplejerske til at indrømme, men jeg tænker at en af sygeplejerskernes bekymringerne, ved at gennemføre online konsultation, nok også er manglende tekniske kompetencer. Jeg tænker at rigtig mange af dem ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på, til at håndtere den teknik der trods alt følger med, når man skal gennemføre en online konsultation.

I dagene efter konferencen havde jeg dialog med en veninden, som arbejder inden for “sygeplejerske-verdenen”, og hun nævnte netop selv at manglende IT kompetencer formentlig er en barriere, når det kommer til online konsultation. Det er klart der er en frygt for det, hvis man aldrig har prøvet det før. Og sygeplejerskerne har formentlig aldrig prøvet at gennemføre et online møde – ikke engang som patient.

Denne artikel er bestemt ikke for at skyde på de danske sygeplejesker. Her tjener de kun som et eksempel på hvordan de fleste faggrupper i Danmark reagerer overfor teknologien. Jeg kender fx dette billede fuldstændigt fra de undervisere og lærer jeg arbejder sammen med. Dem som ikke føler sig godt nok klædt på teknologisk, er sjældent rigtig positive overfor fx Blended Learning eller for teknologiske læringsværktøjer. Og når jeg snakker med disse undervisere om Blended Learning, så er mit første spørgsmål ofte: Har du nogen sinde oplevet at være deltager på et kursus opsat som Blended Learning? Hvis de ikke har prøvet det, foreslår jeg dem at deltage på et kursus jeg gennemfører, som netop er opbygget som Blended Learning. På samme måde tænker jeg, at sygeplejerskeuddannelsen kunne klæde sygeplejerskerne bedre på, ved at lade dem tørtræne afholdelse af online konsultationer med hinanden.

Når man indser at man tager fejl…

Vi sidder tre kollegaer i en lille Polo på vej hjem fra Jylland. Jeg sidder på bagsædet. Fra tid til anden åbner vi vinduerne,  så der kan komme lidt luft ind. Her starter dialogen:

Mig: Skal vi ikke lukke vinduerne op et øjeblik!

Kollega 1: Det hedder ikke lukke vinduerne op, det hedder rulle vinduet ned.

Mig: jamen man ruller jo ikke, man trykker på en knap, og man åbner jo også vinduet hjemme i huset… Åbner I ikke vinduet der hjemme?

Kollega 2 (chauffør): altså man drejede jo i et håndtag før i tiden for at få bilruden åbnet.

Mig: Jaja men man lukker alligevel vinduet op… Sådan er det altså.

Kollega 2: der sidder jo en wire inde i vinduet, som sørger for at vinduet ruller ned.

Mig;. Nej der gør ej! Der sidder ikke nogen wire derinde.

Kollega 2: hvordan mener du så det fungerer, når vinduet i bilen skal åbnes?

Mig: Magi!

Lagkagehuset: Et brød med plastik, tak

På min cykel på vej til Lagkagehuset i morges, opstod denne dialog i min krøllede hjernen:

Mig: Jeg vil gerne have sådan et brød med plastik i.

ekspedienten: øhh, det har vi altså ikke længere brød, der har!

Mig: Hvornår får I det på hylderne igen?

Ekspedienten: Det håber jeg ikke vi gør igen.

Mig: Øv, så skal jeg ikke have noget. Ha’ en god dag

En gang imellem går det dog ikke som ens krøllede hjerne tænker… Jeg kom i stedet ud fra Lagkagehuset med 3 jordbærkager og 2 stykker kransekage. Sådan bruger man 400 kr 🙂

Som I kan se på billedet, har sådan en jordbærkage ikke særlig godt af en cykeltur ind igennem byen 😉 Men så længe der ikke er plastik i, så går det nok.

 

Balloner med på arbejde

Jeg skulle for noget tid siden gennemføre en præsentation på en stor konference. Jeg havde forberedt at min præsentation skulle slutte med et ordenligt brag. Derfor havde jeg indkøbt 300 balloner i farverne rød, hvid og gul. Et par dage før konferencen, kom jeg så hjem med min bærepose fyldt med balloner og Amanda var helt vild! Her var vores dialog:

Amanda (4 år): wauw, hvad skal du bruge alle de balloner til?

Mig: Dem skal jeg bruge på mit arbejde.

Amanda: Orv! Så vil jeg gerne snart med på dit arbejde igen (hun har før været med)

Mig: Ja, du må gerne komme med en dag, men de her balloner skal jeg bruge til en konference jeg skal til i næste uge.

Amanda: Må jeg også være med i den konkurrence?

🙂

Ekstra Bladet siger det bliver “Store bededag” i morgen!

…og jeg er da faktisk lidt ligeglad med at det er Store badedag i morgen, for jeg skal på arbejde. Ville da langt hellere have det var Store bededag, for så havde jeg jo fri til at nyde vejret… 🙂

I må alle nyde jeres ferie! Jeg tager lige en lille uge mere på pinden.

 

Här slutar allmän väg! Cykelsti som pludselig stopper, og konference i Sverige :-)

Undskyld I ikke har hørt fra mig i over 14 dage. Det er der en række grunde til…

Mandag morgen før påske på vej til arbejde, valgte jeg at cykle direkte ind i en parkeringsautomat – intet mindre. Det endte i et voldsomt styrt (jeg faktisk rigtig gerne ville have haft på video), og det resulterede i et enormt trykket ribben. Fååååk, hvor sådan noget gør ondt. Ja, jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet noget lignende, og min krop valgte så at forsøge at bekæmpe smerterne med tre dages ond diarre! Ja, det er jo nærmest tragi-komisk, men må sgu indrømme at jeg havde lidt ondt af mig selv i de dage 🙂

parkeringsautomat (2)
Dette var parkeringsautomaten, som blev min overmand. Måske I, på billedet, kan se hvorfor det gik galt for mig. Cykelstien laver et lille sving lige før parkeringsautomaten, og det opfattede jeg ikke…

Da det begyndte at blive bedre, har jeg så bare haft vildt travlt (andet argument for I ikke har hørt fra mig). I weekenden spillede jeg et af mine sjældne DJ-jobs. Sjældne fordi jeg ikke siger ja til hvad som helst, det er et ret omfangsrigt setup jeg stiller op med. Jeg spiller nemlig kun vinyl, og det vejer altså ret meget 🙂 Men det er også sjældent jeg spiller, fordi jeg helst ikke spiller til store fester, men kun hygge-lounge-arrangementer, hvor dans som udgangspunkt ikke forventes. Dette arrangement var dog lidt anderledes, og jeg må sige at gæsterne, til den 50 års fødselsdag jeg spillede til, gav den fuld gas 🙂

dj setup vinyl

I mandags rejste jeg så til konference i Sverige, og her er jeg endnu. Eller pt sidder jeg på bagsædet på vej hjem i bil, og skriver dette blogindlæg. I går afholdte jeg min workshop, hvor temaet var “Technology-enhanced teaching”. Jeg viste og forklarede en masse online værktøjer, som man kan bruge i sin tilstedeværelsesundervisning.

Her står jeg foran mine tilhører lige inden jeg går i gang
Her står jeg foran mine tilhørere lige inden jeg går i gang

Og i går aftes var der så “Formel dinner”. Med “formel” menes “no jeans” 🙂 Vi jokede med at komme i badeshorts, men det endte jo selvfølgelig med at jeg trak i blazeren og monterede slipset, selvom jeg ikke var meget for det 🙂

jakkesaet og slips

Nå, men det var bare lige en lille update herfra! Håber I alle har det godt 🙂

KH
Martin

Ps. I skal lige se udsigten og solnedgangen fra hotellet i Halmstad, hvor konferencen blev afholdt
udsigt solnedgang

Pps. Konferencehotellet hedder Tylösand, og er ejet af Roxette forsangeren Per Gessler. Derfor er der alle mulige “Roxette” og “Gyllene tider” effekter rundt omkring. Læg særlig mærke til de to afslagsbreve Roxette og Gyllene tider fik før de slog igennem 😉

Blended Learning med succes af Martin Hans Jensen

Dette er et noget arbejdsrelateret indlæg, men jeg tænker dog alligevel det har sin ret på min blog. Jeg har mange læringsfolk som følger med, og det jo rent faktisk min første faglige udgivelse

Jeg har netop udgivet publikationen “Blended Learning med succes”. Denne publikation er en opsummering af mine erfaringer med Blended Learning i regi af Forsvarsakademiet. Hvis din uddannelsesinstitution eller virksomhed benytter Blended Learning som læringsform (eller overvejer at begynde), så skulle du tage og læse den, eller sende den videre til rette vedkommede. Nedenfor kan du læse min konklusion, men du får lige to definitioner som vi benytter i Forsvarsakademiet:

Blended Learning: et undervisningsforløb, der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder.

Fjernundervisning: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene (flere steder bruges begrebet e-læring)

Blended learning med succes – Konklusion:

Der findes ikke noget facit for, hvordan man udvikler Blended Learning. Der er mange måder at gribe det an på. Erfaringer fra kurset, som danner grundlag for denne publikation, viser dog, at der er en række parametre, som kan være medvirkende til at opnå succesfuld Blended Learning:

  • Lærerne har i udviklingen af kurset mindst lige så stort fokus på fjernundervisningsperioderne som på tilstedeværelsesmodulerne.
  • Lærerne har et sæt fælles retningslinjer. Retningslinjerne giver lærerne et beslutningsgrundlag for, hvordan de skal agere i forskellige situationer, og sikrer en ensartet kommunikation over for deltagerne.
  • I fjernundervisningsperioderne arbejder deltagerne i grupper med gode diskuterbare opgaver. Det gode gruppearbejde giver deltagerne stor ansvarsfølelse over for hinanden samt en social ramme, som ellers kan være svær at opretholde i en onlinelæringsportal.
  • Fjernundervisningsperioderne og tilstedeværelsesmodulerne tænkes sammen. De er ikke enkeltstående, men lever i kraft af hinanden. En af de vigtigste erfaringer i denne sammenhæng er, at der i tilstedeværelsesmodulerne afsættes tid til gruppedialog om de forskellige e-tivities/opgaver i fjernundervisningsperioderne.

Hele publikationen kan downloades gratis som e-bog eller pdf: “Blended Learning med succes“

Instruktørvirke i forsvaret

Jeg arbejder som lektor/uddannelseseskonsulent i Forsvarsakademiet. Forsvarsakademiet har fornyligt udgivet bogen “Instruktørvirke i forsvaret”, som er en handlingsorienteret bog om god pædagogisk praksis. Forfatterne er mine gode kollegaer Orlogskaptajn og Master i Voksenpædagogik Thomas Grønlund og lektor og cand.mag Peter Sjøstedt. Jeg har også selv givet mit bidrag til bogen i afsnittet om digital læring og digitale hjælpemidler.

Jeg synes bogen er blevet en fantastisk pædagogisk grundbog, ikke bare for undervisere i forsvaret, men for alle som har med læring at gøre. Bogen er blevet anmeldt af udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen og han skriver bl.a. i sin flotte anmeldelse af Instruktørvirke i forsvaret:

Og det er netop med praktikerens øjne, at jeg for det meste opsøger pædagogisk litteratur. Derfor er det altid en befrielse og fornøjelse at læse de sjældne bøger, som tør stikke næsen frem og give et konkret bud på, hvordan man skal bedrive god formidling og undervisning. Litteratur, som tager den nysgerrige læser, læreren og praktikeren i hånden og fremlægger præcise bud og praktiske anvisninger.

Og her er ”Instruktørvirke i Forsvaret” et rigtig godt eksempel. Bogen er nemlig en lærebog. En kogebog, der med en god fornemmelse for den praktiske kronologi fortæller, hvordan man doserer, tilbereder og i hvilken rækkefølge ingredienserne tilsættes – og hvordan maden serveres.

Det bedste ved denne bog, er at den kan downloades gratis som pdf: Gratis bog om pædagogik

Hvis du på den ene eller anden måde har med læring at gøre, så skulle du overveje at læse den.