Shit hvor er jeg gammel. Jeg er lige kommet hjem fra 20 års jubilæum på min efterskole. Det er simpelthen 20 år siden jeg drønede rundt i det midtjyske med mit krøllede lange hår.
Når den første angst har lagt sig over min alder, så sidder jeg tilbage med et kæmpe smil på læben. Det var intet mindre end fantastisk at gense disse mennesker som fyldte nærmest alt for mig i skoleåret 95/96. Jer som har prøvet reunions som disse, ved hvor sjovt det er at man på nul komma nul, finder tilbage til præcis den rolle man havde. Og jep, min rolle til festen var præcis som for 20 år siden:
- Jeg var drengen som stillede mig op med min guitar.
- Jeg var drengen som lavede akrobatiske øvelser (dog ikke så spændstige som for 20 år siden).
- Jeg var drengen, som blev mere og mere højrøstet i løbet af aftenen (og antal genstande).
- Jeg var drengen som sang højt med på VLTJ, uden overhovedet at kunne teksten
- Jeg var drengen som gik død på sofaen, selvom jeg egentlig havde en fin seng til rådighed)
Og lad mig så slutte med mit lange krøllede hår, som jeg jo ikke har længere.
Det var tydeligt at flere af mine gamle Bøvling-venner savnede mit lange hår. Den gang havde jeg hår helt ned til skuldrene, og det var ret meget mit varetegn. Til jubilæumsfesten kom jeg nok til at love et par stykker, at jeg ville lade det gro ud igen. Her må jeg dog nok gå lidt i flyverskjul…jeg er altså ikke helt sikker på det kommer til at ske 😉 Men min datter har samme hår, som jeg havde den gang, så hvis I bare forestiller jer hendes hår på mit hoved…skal vi ikke bare lade den ligge ved det 🙂
