Billigere End NormalT

I sidste uge skød en ny butik op på Amagerbrogade. Da jeg kørte forbi på min cykel så jeg ejerne sætte skiltet op på facaden. Navnet på butikken var “Billigere End NormalT”. Der er tale om en butik, som sælger hverdagsprodukter til billige penge. Den minder fx rigtig meget om butikken “Normal”, som ligger overalt i landet.

Jeg var inde i “Billigere End NormalT” igår, og jeg købte 50 meter tandtråd til 9,87 kr 🙂

Men nu er det så jeg har fået en ide. Jeg tror jeg vil lave en butik, som hedder: “Billigere end Billigere End NormalT”, og så håbe på der ikke er nogen der finder på at lave en butik med navnet “Billigere end Billigere end Billigere End NormalT” 🙂

2 tanker om “Billigere End NormalT”

  1. hej martin g tak for kigget ind i min butik forleden dag.
    ØV at du ikke gad at bruge mere end 5 sek inde i min butik, for hvis du havde gidet at bruge bare 2 min derinde ville du hurtigt opdage at min butik minder utrolig lidt om butiks kæden NORMAlL. Der er ca 2 % af mine vareder minder om normal`s vare, alså personlig pleje, resten af mine vare alså 98 % er bla bolig indretning – sjove og skøre ting man ikke kan undvære – bage artikler – værktøj – legetøj m.m.
    MIT Navn Billigere End NormalT skal betyde at alle mine vare i butikken er billigere end mine konkuranters priser.
    Lad os tage et eksempel.
    Jeg har bland selv slik.
    min pris er 7,84.
    4 andre slik butikker på amagerbrogade tager 8,95 – 9,95 – 9,95 og 10,95.
    Det vil sige at jeg er billigere end deres normal pris.
    så kan det være at en af dem har et fredags tilbud på 5,95.
    Der er jeg ikke billigere da det ikke er deres NORMAL pris.

    Jeg håber at du har forstået hvad der var tanken bag mit facade navn.

    og næste gang du er inde i min butik så del da dine tanker med mig . elsker at have en go snak med mine kunder.

    Men tak for din anmeldelse af min butik og på gensyn

  2. Hej Johnny,
    Dejligt at høre fra hestens egen mund 🙂
    Og bestemt også dejligt at høre at der er mere i navnet på din butik, end bare en direkte reference til “Normal”. Synes dog stadigvæk det er lidt sjovt, og håber da også du kan læse mit glimt i øjet.
    Og ja, jeg brugte jo nok ikke meget længere end 5 minutter i din butik. Min udfordring er dog at jeg heller ikke har været så lang tid i “Normal”, så jeg er nok ikke helt OBS på hvad de præcis sælger. Men bestemt cool at du har andre ting end dem.
    Næste gang jeg kommer skal jeg nok bruge lidt længere tid. Jeg så nemlig andre ting jeg godt kunne være interesserede i (bl.a. dine billige el-tandbørstehoveder)
    VH
    Martin Hans Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*