Da jeg puslede Amanda i formiddags, var hun ikke i voldsomt godt humør. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvor det kom fra, men jeg begyndte pludselig at tale tysk. Det ændrede situationen radikalt. Amanda brød ud i et kæmpe grineflip, og det fortsatte så længe jeg holdt det tyske sprog kørende. Når jeg begyndte at tale dansk stivnede smilet, men kom med det samme igen da “tysken” startede igen. Hvad er det lige der sker her? Det må være en af disse tre årsager:
- Tysk er et utrolig sjovt sprog for en baby at lytte til
- Måske har vi tyske aner i familien som Amanda har suget til sig? (Amanda lyder faktisk rigtig godt udtalt på tysk, prøv selv)
- Måske er Amanda ufattelig intelligent, og derfor bare griner hoverende af mit forfærdelige forsøg på at tale dette smukke kasussprog
