Stoltzekleiven i Bergen

Jeg var i Bergen i sidste uge.  Og jeg havde sat mig for at prøve Stoltzekleiven som mange nordmænd – og specielt bergensere –  taler om. Stoltzeklieven – eller bare “Stoltzen” (Stoltsn for hardcore bergenser) i almindelig norsk tale – er ca 900 naturtrappetrin stejlt opad (det virker ikke som om der blandt nordmænd er helt enighed om det præcise antal trappetrin. Jeg har i hvert fald hørt mange bud på det).  De 900 trappetrin er så langt fra ergonomisk korrekte som de kan være. Men det er også helt forkert at sammenligne det med en rigtig trappe. Du løber nærmest direkte op af bjerget…Turen skulle være ca 900 meter og på den strækning stiger du ca 300 højdemeter. Jeg startede med at småløbe fra mit hotel (First Marine) i Centrum og op til Stoltzen.

Det gik rigtig godt til at starte med, her var det nemlig kun en lille stigning og trinnene var små.  Jeg følte mig bare helt på toppen. Jeg var sikker på jeg nok skulle klare denne lille tur på 15-16 minutter… Pludselig begyndte trinnene at placere sig længere og længere fra hinanden. Det var nærmest umuligt at finde en fast rytme, da størrelsen på trinnene hele tiden ændrede sig. Men småløbe skulle jeg selvfølgelig stadigvæk forsøge at gøre. Dette var dumt! Efter 50 meters løb kunne jeg mærke syren i mine ben og min puls være på et helt forkert niveau. Jeg blev tvunget til at gøre stop. Normalt er jeg ikke den type der giver op/stopper op, men her måtte jeg melde hus forbi og tage en pause. 15 sekunders pause og så videre igen. Sådan gik det med pauser støt, roligt og lodret op. Jeg måtte holde i alt fire pauser inden jeg nående i mål. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er det mest ekstreme jeg har oplevet på så kort en strækning. Man bruger nogle muskler man normalt aldrig får brugt. Netop derfor tror jeg ikke man kan sammenligne det med at løbe. Selvom jeg synes jeg løber i et fint tempo kan det på ingen måde overføres til Stoltzen. Av mine lårbasser! 

Men jeg kom op og jeg kom da også under 20 minutter som man siger en almindelig god motionist burde kunne klare det på (min tid var 19.00). Da jeg kom op og fik pusten kunne jeg nyde den smukke udsigt ud over Bergen og den smukke fjeldsø. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder på turen op…det var jeg simpelthen ikke i stand til (og jeg kunne jo heller ikke bruge tid på det:-)

Jeg løb på fjeldet tilbage til centrum. Ca. 4 km. Alt i alt blev det en god tur på lidt over 2 timer. Det var en hård tur, men jeg fik en masse smukke oplevelser. Bla. tog jeg lige et  udkigsstop ved enden af Fløybanen. Her var den vildeste udsigt ud over Bergen. Hvis I vil læse mere om Stoltzen så er her nogle flere billeder samt nogle gode råd til hvordan du klarer Stoltzen:

http://pub.tv2.no/nettavisen/friluftsliv/article463112.ece

Jeg er rigtig glad for jeg endelig fik prøvet Stoltzen. Selvfølgelig fordi det er en god oplevelse, men også fordi man på denne måde altid har noget at snakke med en bergenser om. Alle kender Stoltzen og har nogle gode anekdoter. Jeg har allerede prøvet det af på tre taxachauffører. Her er deres tre historier:

1: En gang i 80’erne fragtede to flyttemænd et klaver helt op på Stoltze. Her blev der så spillet lystige viser og samlet ind til et velgørende formål

2: Der bliver hvert år afholdt et specielt StoltzeLøb. Dette er et tilløbsstykke og folk kæmper for at få en plads (det er vist ret god PR for kendte personer)

3: Den bedste tid Stoltzen nogen sinde er blevet løbet skulle være 8.33…Dette er der vist også lidt delte meningen om. Jeg har i hvert fald hørt forskellige bud på den bedste tid.