Jamen, det er jo bare en skovbrand!

Jeg sidder og ser morgennyhederne på TV2 (d. 18.juni, morgen). Pludselig midt inde i udsendelsen nævnes det, som en lille sidehistorie, at der er udbrudt en skovbrand i Portugal. 25 personer er dræbt og mindst lige så mange er i kritisk tilstand. Folk bliver fanget i deres biler på flugt fra branden. Fuldstændig forfærdeligt!

Men jeg bliver så træt… Hvis det i stedet havde været et muligt terrorangreb, så havde News gået i total breaking mode, og vi havde ikke hørt om andet hele dagen. De danske medier er simpelthen blevet for fokuserede på sensation og konflikt…så meget at der ikke er plads til noget andet! Det er dette som skaber så stor og uberettet terrorfrygt i verden!

UPDATE (d. 18. juni, aften): Op af formiddagen rundede dødstallet 50, og så valgte TV2 News at køre “Breaking News” i en times tid, men stoppede hurtigt igen. I morgen hører vi sikkert ikke mere til det…det var jo bare en skovbrand…eller jo, der er jo selvfølgelig den mulighed at selve igangsættelse var terror, så skal der sgu nok blive talt om det…

UPDATE 2 (d. 19. juni, morgen): Desværre virker det til jeg havde ret i min antagelse. Dagen efter (i dag), er der nærmest intet i nyhederne om skovbranden. Men nu, ja nu tænder TV2 virkelig op for det helt store “breaking-news-mode” – der er nemlig foregået et virkelig konfliktfyldt hændelse i London, og endda et muligt terrorangreb, hvor en person er død…(indlæg fortsætter under billedet)

breaking news tv2

Jeg skal scrolle “flere meter” ned på TV2s side, og forbi store og vigtige overskrifter som fx: Alvorligt solskoldet på sin ferie, politiet skød mod gummiged, håndboldtræners udtalelser, Beyoncé og Jay Z har fået tvillinger, før jeg kommer til en enkelt nyhed, med et lille billede, om branden i Portugal, hvor jeg kan læse at dødstallet nu er over 60 (nyheden er senest opdateret 18. jun. 2017, 20:35…altså i går) 🙁

Ja, undskyld jeg er en sur gammel mand…men vi har altså her fat i et af verdens helt store problemer 🙁 Det handler om proportioner, og medierne (og jo egentlig nok også mange politikere, for de følger jo med) er virkelig galt på den. Terror får alt, alt, alt for meget sendetid og fokus. Dette er den absolut vigtigste årsag til at så mange mennesker i verden, har fuldstændig absurd frygt for terror.

2 tanker om “Jamen, det er jo bare en skovbrand!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*